Klinik 360º

Dit naturlige lægevalg

- hele vejen rundt

 

KLINIK 360º

 
 

LÆGEKLINIKKEN

Klinik 360º er specialiseret i den individuelle og skræddersyede behandling til hver enkelt patient.

Konsultationerne er tilrettelagt, så patienten får en lægelig vurdering 360 grader rundt. Kernen i mit arbejde er at finde frem til de dybeste årsagssammenhænge til, at sygdom og energitab er opstået. Ved at tage hånd om de udløsende årsager, kan kroppen få mulighed for at genoprette sine vitalfunktioner.

Det, som vi tænker på som sygdomsbehandling i dag, er faktisk meget ofte kun behandling af symptomer. Det bliver ingen raske af. Man lindrer generne, men underliggende består sygdommen uforandret, og forværres ofte over tid. 

Lægeverdenen ser på mennesket fra én vinkel, den alternative verden fra en anden. Psykologer og psykoterapeuter har deres syn på mennesket og de lidelser, vi kan stå med. Ingen har det fuldstændige overblik. Det er min opfattelse, at alle behandlere har blinde vinkler på deres faglige udsyn og ud fra deres viden om patienten.

Med det in mente, forsøger jeg at kombinere min brede viden og faglige kompetencer, så jeg undgår flest mulige blinde vinkler - og tager højde for de blinde pletter vi kan erkende. Jeg følger dig tæt i forløbet, indtil vi har overblik over dit helbred og du er er i sikker udvikling.

Jeg samarbejder bredt, med mine lægekolleger - og med kostvejledere, osteopater, trænere og instruktører, auriculoterapeuter og akupunktører, heilpraktikere, yogalærere, psykodynamiske terapeuter (tidl. afspændingspædagoger) og flere andre med særlig viden inden for deres respektive faglige og terapeutiske områder.

Finder vi ud af, at du kunne have god effekt af samtale eller forløb hos en af mine con-kolleger, så tilrettelægger vi det, så det kan foregå sideløbende med din behandling i Klinik 360º. Målet er at du opnår de bedst mulige resultater for dig under forløbet.

KLINKKEN ER LUKKET PR. 31.3.2015
 
Jeg er fremover dagligt i Silkeborg LægeTestCenter med fokus på kredsløbsbehandlinger og sundhedsundersøgelser:
www.edta-klinikken.dk
 
De patientforløb, der er opstartet i Klinik 360-regi, fortsætter uforandrede og efter individuel aftale.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Anna Iben Hollensberg
 
Speciallæge i almen medicin
Schweizisk Biologisk Medicin 
Functional Medicine Grad.
Heilpraktiker
 
 
Det jeg kan er et håndværk, som jeg har øvet mig på siden 1990. En disciplin jeg til stadighed fintuner og uddanner mig i. Det er min passion. Jeg er hverken clairvoyant eller orakel og jeg har ingen medfødte specielle evner.
 
Det bedste jeg ved er, når jeg kan være med til at ændre en kurs med sygdom og mistrivsel hos børn, unge, voksne og i familier, så endepunktet bliver helt anderledes end det, der først var i udsigt.
 
For at være patient og i forløb hos mig kræver det en aktiv og ihærdig indsats. Viser testningen at fx ernæringen er et problem, så er der ingen anden vej end at kosten skal ændres. Det kræver nytænkning og vilje. Ingen bliver raske uden at skulle forandre enten sine tankemønstre, kost eller livsvaner - og ganske ofte flere af tingene.
 
Jeg kan ikke hjælpe alle. Og helt evident kan jeg kun hjælpe dem, der selv virkelig ønsker at blive hjulpet.
 
Så du skal være indstillet på at gå aktivt ind i den ret krævende proces det er, at ændre på tingene og flytte sig. Jeg kan udfordre dig på dine tankemønste og vaner, være med til at problemløse og lægge holdbare planer for din sundhed og vitalitet i fremtiden. Jeg forventer at du overholder de aftaler vi indgår. Og at du er den, der har den største interesse i at handle og effektuere det, vi finder frem til, er nødvendigt og muligt i processen. Jeg kan ikke gå i dine sko og tage dine sejre. Det skal du selv gøre. Det er dine sejre.
 
Til gengæld er jeg med dig som din vejleder og fortrolige hele vejen. 
 
INGEN SIGER DET ER LET, MEN JEG KAN GARANTERE, AT KEDELIGT BLIVER DET IKKE...
Læge Anna Iben Hollensberg  | klinik@hollensberg.dk